Deltagere:
Klubbens formål er at organisere ugentlige turneringer for medlemmer af Køge Golf Klub, som opfylder alderskriteriet. Oldtimers lægger vægt på at fokusere på det sociale samvær i forbindelse med turneringerne.
Medlemmer fyldt 55 år i kalenderåret kan deltage. Turneringen er for Nordbane-medlemmer uanset handicap og for øvrige medlemmer, som kun ønsker at spille 9 huller.
Nordbane-medlemmer med handicap 40,0 eller derunder – eller som har spilleret til Sydbanen – kan deltage i Oldtimers turneringer på Sydbanen mod betaling af greenfee.
Tilmelding:
Oldtimers spiller turnering om onsdagen. Der spilles 9 huller. Oldtimers har fortrinsret for spil på Nordbanen i tidsrummet kl. 10.00 – 10.53. Ønsker man at deltage i Oldtimers turneringen på Nordbanen, skal man bestille tid i Golfbox. Der skal minimum deltage 2 spillere, for at der oprettes en turnering på Nordbanen.
For at deltage i Oldtimers turneringen skal man enten være medlem af Oldtimers eller bruge Oldtimers’ flex-ordning. Et medlemskab af Oldtimers i 2025 koster 500 kr. Tilmelding senest 1. april for at være med fra starten. Ved senere tilmelding gradueres kontingentet. Kontingentet dækker matchfee alle spilledage i Oldtimers incl. månedsafslutninger. Som medlem kan man bestille tid i Oldtimers’ fortrinstid tidligere end 7 dage før spilledagen.
Kontingentet kan indbetales på vores konto i Nordea, 2360 – 8474 273 831 eller på MobilePay til Connie Leth på 25 63 83 04. Venligst skriv navn, medlemsnummer, mail og tlf. nr. ved betalingen.
Flex-ordning:
Som noget nyt får man i 2025 mulighed for at betale for en spilledag ad gangen. Man betaler matchfee på 40 kr. pr. gang. Beløbet betales inden tee-ud på runden den pågældende dag på MobilePay til Connie Leth, tlf. 25 63 83 04. Ønsker man at benytte sig af flex-ordningen, kan man bestille tid udenfor Oldtimers’ fortrinstider og i fortrinstiden, når den frigives en uge før spilledagen.
For at deltage i sæsonafslutning og/eller juleturnering skal man have deltaget mindst 3 gange i flex-ordningen.
Ved månedsafslutning kræves der tilmelding i Golfbox. Der er reserveret tid på Nordbanen, når der er månedsafslutning.
Spilleformer:
På Nordbanen spilles stableford over 9 huller i 1 række.
I Oldtimers spiller damer fra rødt teested, og herrer fra gult på Nordbanen.
Scorekort:
Scorekort lægges i Oldtimers’ postkasse i kælderen umiddelbart efter onsdagens match og senest kl. 16. Hver spiller er ansvarlig for behørig kontrol og underskrift af kortet før aflevering.
Tællende turneringer:
Alle individuelle turneringer i Oldtimers er tællende turneringer. Udvalget sørger for handicapregulering.
Månedsafslutning med præmieuddeling:
Ved månedsafslutning kræves tilmelding i Golfbox
Der uddeles som hovedregel præmier den første onsdag i måneden ca. kl. 14. Ugens vindere bliver bekendtgjort ved opslag i kælderen og på hjemmesiden. Afgørelse sker i henhold til Køge Golf Klubs normale regler og anbefalinger for turneringer. Er du forhindret i at møde op, skal du huske at aftale med en stedfortræder, hvis du har vundet en præmie. Uafhentede vin-præmier uddeles som klappepræmier eller indgår i næste måneds præmieberegning. Klappepræmier tilfalder kun tilstedeværende personer. Klappepræmier tilfalder ikke personer, der har modtaget præmie i den pågældende dags match.
Oldtimersudvalget
Marts 2025
kabsmatch. I år havde arrangementet 119 deltagere, der foruden seniorspillere fra Køge Golf Klub kom fra Hedeland Golfklub, Greve Golfklub, Holbæk Golfklub, Korsør Golf Klub, Smørum Golfklub, Golfklubben Storstrømmen, Sydsjælland Golfklub Mogenstrup og Dragør Golf klub.
Formålet med dette arrangement er at give ”Oldtimers” medlemmer mulighed for at møde andre ligestillede golfere fra venskabsklubber og skabe personlige relationer og større social samhørighed – og modet til at prøve andre baner end hjemmebanen.
Deltagerne mødtes til en 18 hullers stableford-match på Sydbanen. Oldtimers bød velkommen og orienterede om dagens spil. Udstyret med en goodie bag og godt humør i dejligt golfvejr fordeltes man på banen, og starten blev truttet i gang.
Efter spillet var der fællesspisning i Køge Golf Klubs restaurant Køge Spiseklub, der serverede en lækker menu. Der blev sunget fælles sange, og revy- og tekstforfatteren Leif Fabricius bidrog til den muntre stemning med et underholdende causeri med jysk lune.
Herefter var der kaffe med lidt sødt. Dagens præmievindere fik overrakt deres flotte præmier, som velvilligt var sponseret af SuperBrugsen Havdrup og Endeavour.
Dagens forløb bekræfter, at gode fællesskaber er dem, der mærkes, og golfspil kan være den samlende faktor. Opfordringerne til gentagelse næste år var talstærke.
Oldtimers takker sponsorer og ikke mindst Køge Golf Klub for lån af den flotte bane.
Køge Golf Klub, Oldtimers